Om EU's "Plastic Limit Order"
EU's politikramme for biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast (herefter benævnt "politikken"), som fremmer brugen af genanvendelige og miljøvenlige materialer, sætter kursen mod en miljømæssigt bæredygtig fremtid. Ikke alene kan man bedre regulere bioplastindustrien, så Europas biobaserede og bionedbrydelige plastindustri indvarslede en ny bølge af vækst, men medførte også en række nye lovgivningsmæssige spørgsmål om biobaseret og bionedbrydelig plast og komposterbar plast.
I lyset af denne aggressive "plastikbegrænsningsordre", hvad er detaljerne værd at grave? Lad os fremhæve det for dig og se nærmere.
01, et klart koncept om "biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast"?
"Biobaseret" betyder, at det råmateriale eller råmateriale, der anvendes i dets produktion, er fremstillet af biomasse, såsom ikke-fødevarekilder såsom sukkerrør, kornafgrøder, olieafgrøder eller træ. Andre kilder er organisk affald og biprodukter som brugt madolie, bagasse mv.
"Bionedbrydelige materialer" refererer normalt til materialer, der er biologisk nedbrydelige under visse forhold under påvirkning af naturlige mikroorganismer (bakterier, skimmelsvamp, alger osv.). Det ideelle biologisk nedbrydelige materiale kan nedbrydes fuldstændigt af miljømæssige mikroorganismer efter affald og derefter omdannes til vand og kuldioxid og dermed blive en del af det naturlige kulstofkredsløb.
Komposterbar plast er en undergruppe af bionedbrydelig plast designet til at nedbrydes biologisk under kontrollerede forhold, normalt gennem industriel kompostering eller anaerob nedbrydning i dedikerede faciliteter.
En af prioriteterne i denne politikudvikling er yderligere at tydeliggøre biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast og at skabe betingelser for at sikre, at deres produktion og forbrug har en positiv indvirkning på miljøet.
02, brugen af udtrykket "biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast"?
For "biobaseret" bør begrebet kun bruges, når der skal angives en nøjagtig og målbar andel af det biobaserede plastindhold i et produkt, så forbrugerne ved, hvor meget biomasse der faktisk bruges i produktet. Derudover skal den anvendte biomasse være bæredygtigt fremskaffet og ikke skade miljøet.
For "biologisk nedbrydeligt" bør det være klart, at sådanne produkter ikke må henkastes til affald, og det bør angive, hvor lang tid det tager for produktet at nedbrydes, under hvilke omstændigheder og under hvilke omgivelser (såsom jord, vand osv.). Produkter, der sandsynligvis vil blive henkastet affald, herunder dem i henhold til engangsplastdirektivet, kan ikke hævdes eller mærkes som biologisk nedbrydelige.
03, efter at politikken er formuleret, de specifikke krav til produktet til at gå til søs?
I forbindelse med miljøbeskyttelse med lavt kulstofindhold er opnåelse af målet om "kulstofneutralitet" blevet konsensus i det internationale samfund, og fremskyndelse af opbygningen af et grønt og kulstoffattigt udviklingssystem er blevet trenden i The Times, og lanceringen af den nye EU-politik er uden tvivl det bedste bevis. Politikken afspejler også Europa-Kommissionens omstilling til en cirkulær, ressourceeffektiv og klimaneutral økonomi samt dens vilje til at opnå nul forurening. Det kan ses, at for den efterfølgende eksport af produkter til EU er den relevante certificering uden tvivl grundlaget for alt.